Et andet Afrika

Mødet med Afrika ændrede alt i deres liv.
Nu rejser de rundt i Danmark for at fortælle om hvorfor

Artikel fra Geografilærernes Fagblad

Af Mik Aidt
Fotografier af Linda Horowitz

For 13 år siden begyndte rocksangeren Peter Gabriel at interessere sig for Afrika. Sangen "Rhythm of the Heat", der åbner hans fjerde soloalbum, beskriver et dramatisk, musikalsk møde med kontinentet med den røde jord.
"The rhythm is inside of you... The rhythm has control..."
Trance, mystik og urtidsrytmer.
Peter Gabriel skabte billeder på min nethinde af præcis dét Afrika, jeg gerne ville opleve. Hans musik ramte plet i et tidligt nedslidt rockmusikerhjerte på rutinerutefart mellem danske gymnasiefester og guldbryllupper. Mine fingerspidser savnede ny inspiration. Jeg dragedes mod dette trommerytmernes kontinent, hvor al den rytmiske musik, funk, soul og disko, som vi spiller herhjemme, har sine rødder.
Et år senere kunne jeg hanke op i resultatet: En færdigpakket, grøn rygsæk med en rød sovepose, et gult liggeunderlag og en sort Sony båndoptager.
Om halsen på min kæreste dinglede desuden et nyanskaffet spejlreflekskamera og projektet var, at vi ville blaffe os gennem Afrika fra nord til syd, og så fra øst til vest, for at finde ud af, om Peter Gabriels rytme-Afrika mon stadig eksisterede.
"Et år ud af kalenderen!", sagde vi, da vi stak tommelfingeren ud ved motorvejsafkørslen i det sydlige Århus.
Det blev til to år, inden vi var tilbage igen.
Men svaret... det fandt vi aldrig.
Ganske vist vendte vi tilbage med 30 timers musikoptagelser og tusindvis af fotografier, og vi lærte alt om forskelle og ligheder mellem trommerytmer og musikstilarter fra hele kontinentet. Vi mødte heksedoktorer og overværede trommeritualer og trancedanse, lige såvel som vi besøgte pladeselskaber og interviewede verdensstjerner.
Vi fik set over 30.000 kilometer af Afrikas grøftekanter, telefonledninger og flodbredder. Gennemkrydsede ørkener, savanner og regnskove. Fandt både rigdom og fattigdom. Glæde og desperation.
Men ikke ét billede, ikke én fortælling kan formidle sandheden om et helt kontinent. Slet ikke når vi taler om så stort, befolkningsrigt og forskelligartet et kontinent som Afrika.

Tidsskrift og Internet

Da vi i 1987 satte vores første lyddiasshow sammen besluttede vi ikke desto mindre at fokusere på én bestemt vinkel: den positive.
Vi havde lyst til at fortælle om alt det spændende og de mange værdifulde ting, som Afrika havde lært os - som en modvægt til det meget negative billede af Afrika, som vi til daglig bliver præsenteret for i nyhedsmedierne i Danmark.
Siden da har vi været afsted på adskillige rejser til kontinentet - for som man har sagt lige siden Livingstones tid: "Afrika går i blodet". Ikke på grund af afrikanernes dejlige mad, solen og den blå himmel, de favorable valutakurser og den storslåede natur, men først og fremmest på grund af de mennesker, vi har mødt dernede.
Det er afrikanernes måde at være mennesker på, der smitter og går i blodet på én.
Derfor forsøger vi også at holde kontakten ved lige, mens vi opholder os i Danmark. I 1992 startede vi et tidsskrift om afrikansk kultur, "Djembe", som i juni 1997 fejrede sit fem års jubilæum, og ikke mindst via Internettet er vi i daglig berøring med afrikanere fra nær og fjern. (www.djembe.dk)
Desuden drager vi fortsat land og rige rundt med et halvanden times lyddiasforedrag om afrikansk kultur og musik, "Afrika Live" - som er et opkog af 12 års rejser og erfaringer med emnet, kombineret med to afrikaneres live optræden.

Kulturmødet

Et diasshow - eller et "lyddiasforedrag", som vi foretrækker at kalde det - kan på ingen måde sammenlignes med for eksempel en filmforevisning. Det skal snarere ses som en "illustreret radiomontage", hvor studieværten og to musikere endda oven i købet er til stede i lokalet.
Tilstedeværelsen skaber et helt anderledes nærvær, end hvis showet blot blev vist på video - en mere sanselig oplevelse af lyde og farver, menneskene, landskaberne og musikken. Vi har erfaret, at det er en effektfuld måde at kombinere formidlingen af indsigt og viden med underholdning, inspiration og oplevelse.
Ved at vise hvordan folk i Afrika lever og udtrykker sig gennem deres musik, introducerer vi samtidigt publikum for nogle af de stærke afrikanske kulturtræk, der kan vende op og ned på en danskers tilværelse.
I Danmark er indvandrerdebatten og mediernes mange negative nyheder fra Afrika med til at skabe fjendebilleder, som overskygger alle de mange positive ting, danskerne i virkeligheden kunne lære af afrikanerne.
For nok er der fattigdom i Afrika, men der er også utroligt meget rigdom - rigdom på samvær, familiesammenhold, livsglæde og godt humør, kulturtraditioner og ikke mindst: tid.
Altsammen statistiske mangelvarer i det vestlige samfund. Hvis vi stadig vil udvikle og forbedre vort såkaldte "velfærdssamfund", bør vi ikke lade os afstumpe af medierne og afskære os fra det lærerige Kulturmøde med stort K. Dét kulturmøde, som for eksempel kan tage sin begyndelse et sted mellem de to sorte højttalere i en folkeskoles aula.

Linda Horowitz arbejder i dag som freelance fotograf, Mik Aidt som journalist og redaktionsleder på P3, hvor han blandt andet har været redaktør på programmet "Verdensmusik", (som i dag hedder 'Global Beat').

2. november 2000.

Oversigt