 Sult i Sudan Sudan er et smukt land - med mange spændende musiktraditioner hos landets mere end 120 folkeslag. Det er Afrikas største land, målt i kvadratkilometer. Men Sudan er desværre også et sørgeligt eksempel på, hvordan millioner af mennesker nu lider på grund af vore europæiske forfædres kolonialisme. Vi europæere satte vores præg på Afrika i kolonitiden, hvor grænser blev draget helt uden hensyn til landenes befolkning og geografi. Hele den nordlige del af Sudan er ørken, der mødes med endeløse, tørre savanner - mens landet helt i syd er frodigt og grønt. Her bor sorte kristne og animister, som ikke har meget til fælles med den arabiske befolkning i nord. Og siden 1981 har de kæmpet en blodig guerillakrig for at få det sydlige Sudan gjort uafhængigt. Det er ikke blot en religionskrig, det handler også om ressourcer. Ikke bare er jorden i syd frodig, der er også olie i den. Men i øjeblikket sulter millioner af mennesker i det sydlige Sudan, som for størstedelen kontrolleres af oprørsstyrker. Et besværligt og risikabelt sted at rejse. De europæiske journalister holder sig væk. Vi andre trækker på skuldrene og kigger den anden vej. Det hjælper ikke på interessen, at Sudans muslimske regering har valgt at stille sig solidarisk med hele Vestens erklærede fjende nr. 1, Saddam Hussein i Irak. "Katastrofealarm. Hele den svenske befolkning trues af sultedøden. Otte millioner svenskere er ved at dø af underernæring, epidemier og hungersnød." 8.000.000 mennesker. Tænk hvilke overskrifter... Havde nyheden drejet sig om otte millioner svenskere, ville den ryge direkte på alle avisernes forsider. Men når det drejer nu sig om sølle otte millioner mennesker i Afrika - i et fjernt land, som hærges af borgerkrig og oven i købet regeres af muslimer... Hvem gider så høre om det? Vi vender det døve øre til, når nyhederne fortæller om borgerkrigen i Sudan og tv-billederne viser sultende, udhungrede mennesker. © 2000 Mik Aidt
|