Den oversete allergi

Flere og flere herhjemme lider af fødevareallergi, såkaldt intolerans, som skyldes de mange ting, fødevarerne tilsættes. Men ingen gør noget

Med mellemrum skrives og tales der i medierne om allergi. Så godt som hver eneste gang sættes allergi lig med luftvejsallergi og hudgener: høfeber, astma, udslet og så videre.
Ingen tvivl om at denne gruppe mennesker er plagede og har behov for hjælp.
Der er imidlertid en anden form for allergi, der ikke er mindre plagsom: fødemiddelallergi.
Her fokuseres der ofte på mælk og mælkeprodukter generelt.
En tredje, men mindre omtalt, gruppe er de mennesker, der lider af det, der kaldes fødemiddel-intolerance. Sagt på jævnt dansk: vore fødemidler er fyldt med tilsætningsstoffer, som en større og større del af os ikke kan tåle. Her er resultatet mave-tarmsygdomme, luftvejsgener og mange andre gener, som alle skyldes tilsætningsstoffer i føden.
Her står alle de kloge hoveder tilsyneladende magtesløse. Forskningen kommer ingen vegne, lader det til. Modsat de fleste af de førstnævnte allergiformer, er intolerens menneskeskabt. Takket være EU-reglerne vokser antallet og mængden af tilsætningsstoffer, og det er umuligt for et land som Danmark at køre sololøb. Det er jo konkurrenceforvridning, hedder det.
Næppe nogen ingen for forskningen, sundhedssektoren og andre med god vilje til at ændre forholdene kan hamle op med den pengestærke, multinationale fødevareindustri. Herfra lyder meldingen: kunderne ønsker den vare, vi producerer. For at føje spot til skade lyder det fra fabrikanterne, at kunderne jo bare kan orientere sig; alt står oplyst i henhold til gældende regler: anførelse af E-numre.
Hvem kan i indkøbssituationen bruge det til noget? Og selv om man kunne, så er der jo ingen alternative varer på hylderne.
For den, der er ramt af fødemiddelallergi eller -intolerance, er der ingen hjælp at hente. Resultatet kan blive, at flere og flere rammes af de smerter, som intolerens medfører, og måske ender i gruppen af fejlernærede. Når vi ser billeder fra den tredje verden af fejlernærede børn, så rystes vi. Den tilsvarende gruppe herhjemme har ingen interesse. Det er nok bare pjat. Mon ikke der en del hysteri med i spillet? Det er nok psykisk, hedder det.
Der snakkes og snakkes meget, men der sker ikke noget for at imødekomme den situation, der er ved at udvikle sig til en folkesygdom. Mod kapitalinteresserne er kampen forgæves. Eller er den?

Søren Bruun
Kulsviretoften 37
Lyngby

(Læserbrev i Kristeligt Dagblad, den 16. januar 1998)
 
 

• Mælkeallergi website

Allergi og mælkesyrebakterier

Svenske småbørn har færre mælkesyre- og bifidobakterier i tarmfloraen, end småbørn havde for 30 år siden

"Det er påvist, at der er en sammehæng mellem et lavt indhold af visse mælkesyrebakterier og forstyrrelser i tarmfloraen med dårlig mave til følge," skriver Tine Eiby i en artikel i Weekendavisen, (den 3.-9. juli 1998, side 2: "Det skal krible").
Hun fortsætter:
"Med hensyn til allergi er der noget, der tyder på, at nogle allergikere har en betændelsestilstand i tarmen, hvorfor skadelige stoffer lettere trænger ind i vævet. Netop mælkesyrebakterierne er kendt for at kunne danne en beskyttende barriere og dermed gøre tarmvæggen mindre gennemtrængelig.
En svensk undersøgelse har påvist, at svenske småbørn har færre mælkesyre- og bifidobakterier i tarmfloraen, end småbørn havde for 30 år siden. Det har ført til den hypotese, at man her har noget af forklaringen på det stigende antal allergikere, siger Vibeke Rosenfeldt Nielsen [fra Hvidovre Hospital]."
Dansk forskning underbygger således SCD-teorien om yoghurtens gavnlige virkning:
"Jeg plejer at sige, at hvis man forestiller sig, at man har en biograf med ni rækker, og de tre af rækkerne er optaget af naturligt forekommende bakterier, som vi nu engang ikke kan komme af med, så fylder vi op med harmløse bakterier på de resterende seks rækker. På den måde sørger vi for, at de andre ikke får mulighed for at brede sig i biografen," siger afdelingsleder Lone Andersen fra den store danske bioteknologiske virksomhed Christian Hansen A/S til Weekendavisen.

 

Ny bog:
"Mad under mistanke"

Kan du tåle det, du spiser?

En test for fødemiddelallergi kan være en god idé, hvis du slås med vedvarende eller tilbagevendende symptomer, som du ikke kan få nogen tilfredsstillende forklaringer på.
Det mener ernæringsterapeut Trine Holm Jensen, der har skrevet en bog om, hvordan man selv kan afsløre, hvad man ikke kan tåle.
"Hvis alle undersøgelser siger, at der ingenting er i vejen, er det oplagt at teste sig selv for fødemiddeloverfølsomhed ved at forsøge sig med at udelukke fødevarer," siger hun til Maiken Christensen fra Alt For Damerne, (nr 27, 2. juli 1998, side 74: "Din mad kan gøre dig syg").
Selv om det er besværligt, så mener hun, at man så vidt muligt skal gøre arbejdet selv:
"Der findes ganske vist forskellige tests, for eksempel blindtests og blodprøver. Men blodprøverne er dyre og giver for mange falsk positive resultater, og blindtestene afslører for få," mener Trine Holm Jensen.
"Og hvis man skal lære at leve med en fødemiddeloverfølsomhed, er det vigtigt, at man har mærket, hvad den pågældende fødevare gør ved en, både når den er der og når den ikke er der."
"Fødemiddeloverfølsomhed er ikke en accepteret diagnose i det traditionelle sundhedssystem. Sandsynligvis fodi det er en reaktion, der er svær at bevise - den er ikke dokumenterbar!" siger Trine Holm Jensen til Alt For Damerne.
På nogle allergiklinikker provokerer man patienterne ved at lade dem indtage et par dråber eller bittesmå bidder af den eller de mistænkte fødevarer. Det er disse tests, der ligger til grund, når lægerne hævder, at kun mellem en halv og to procent af de mennesker, der mener at lide af fødemiddeloverfølsomhed, rent faktisk gør det. Men nogle få dråber eller bidder er ikke nok til at fremkalde en reaktion, mener Trine Holm Jensen og hendes kolleger.
"Biologisk set er vi alle unikke væsener. Og i ethvert menneskes liv er der en rød tråd, som har betydning for vedkommendes helbred - en tråd, som først kommer frem, når folk fortæller om deres liv. Alle ved, hvad der er sket af vigtige ting - positivt såvel som negativt - og de ting skal kædes sammen, hvis man vil have et overblik over årsagen til sine helbredsproblemer," mener Trine Holm Jensen.

"Mad under mistanke - kan du tåle det, du spiser?" er udkommet på forlaget Klitrose, er på 48 sider og koster 78 kroner.
Bogens forfatter, privatpraktisernede ernæringsterapeut, underviser og tidl. sygeplejerske Trine Holm Jensen har tlf 53 54 94 17

Guf til allergibørn

Sandheder om mælk i føden

Af Ellen Møller, ernærings- og husholdningsøkonom

Det glædede mig at læse artiklen "Mælk er usundt for voksne" i Jyllands-Posten 24. december 1998, skrevet af overlæge ph.d. Svend Lings. Artiklen blev 31. december fulgt op af et kritisk indlæg af landmand agronom Aage Th. Norup Studstrup, som efterlyser dokumentation for mælkens skadelighed.
Da overlægen endnu ikke har svaret, tillader jeg mig hermed at blade mig for at holde liv i debatten.

Mange tåler ikke mælk
Som kostvejleder gennem mere end 10 år har jeg erfaret, at overraskende mange mennesker ikke kan tåle mælk, og at syge mennesker i langt de fleste tilfælde ikke kan få det bedre, før mælk og mælkeprodukter bliver udelukket fra mad og drikke. Jeg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra 1955 og har - indtil for cirka 10 år siden - betragtet mælk og mælkeprodukter som nærmest uerstattelige fødemidler, og i mine to første bøger, som udkom i slutningen af 80'erne, skrev jeg, at jeg ikke ville finde på at fjerne mælkeprodukter fra syge menneskers mad, hvis det på nogen måde kunne undgås.
I mellemtiden har jeg imidlertid haft så mange gode og ov erbevisende erfaringer med kostsammensætninger uden mælk - til stort set alle almindeligt kendte civilisationssygdomme, at jeg må erklære mig ganske enig med Svend Lings. Og den videnskabelige dokumentation, som Aage Th. Norup Studtrup efterlyser, har faktisk foreligget siden i midten af 70'erne. Det drejer sig oven i købet om nobelprisbelønnet biokemisk forskning. Det var de tre forskere Samuelsson, Bergstrøm og Vane, der påviste, at kostens fedtstoffer omdannes til vigtige signalstoffer (prostaglandiner), der stort set styrer alle kroppens funktioner.
Men hvis kroppen mangler de nødvendige biokemiske forudsætninger for at kunne danne de sundshedsfremmende signalstoffer (blandt andet zink, magnesium, B6-, C- og E-vitamin), kan visse fedtstoffer - blandt andet mælkefedt - i stedet omdannes til stoffer, der kan forårsage smerter, betændelser og inflammationer. (Inflammationer er en art kemisk betændelsestilstand - uden bakterier).
Det er jo netop lidelser, der er forbundet med smerter, inflammationer (gigt, fibromyalgi, astma, eksem, med mere) og betændelser, jeg som kostvejleder altid skal tage stilling til. Og gennem de mange års arbejde har den nye viden om feststofferne været et helt basalt grundlag for mine kostvejledninger, der alle er baseret på et grundigt spørgeprogram.

Udvidet kendskab
Takket være de mange spørgsmål og svar har jeg efterhånden fået et udvidet kendskab til sammenhængen mellem krop, kost, sundhed og sygdom.
Derfor har jeg for nylig udgivet en kogebog - uden brug af blandt andet mælkeprodukter - til især folk med ledsmerter og gigt. Men da de reumatiske sygdomme, ifølge mine erfaringer, altid hænger sammen med mave/tarmproblemer - ikke sjældent upåagtede - er sygdomsbilledet som regel forbundet med andre skavanker såsom for eksempel overfølsomhed, allergi, høfeber, overvægt, forstoppelse, psoriasis, med mere.
Og i alle tilfælde er det vigtigt, at blandt andet mælkeprodukter udelades for at opnå et godt resultat.

Dette læserbrev blev trykt i Jyllands-Posten den 22. februar 1999. Gengivet på denne webside med tilladelse fra Ellen Møller, som har skrevet bogen "Spis dig fra ledsmerter, gigt og... - en kogebog", udgivet af forlaget Klitrose, 298 kroner.

Mistanke mod PVC-blødgørere styrket

En ny dansk undersøgelse styrker mistanken. (Jyllands-Posten 11. november 2000 - side 10)

Mistanke mod Rentolin

Rentolin smurt på afhøvlede gulve kan give hovedpine, svimmelhed, utilpashed, øjen- og luftvejsirritation, kvalme og hududslet (31-01-2001)