allergi      
miljø      
mad-industrien      
sprøjtegifte      
forbrugeroprøret      
gensplejsning      
bakterier      
tilsætningsstoffer      
luftforurening      
hvad er godt?      
dit bidrag      
index      
startsiden      

 

 

 
ALLERGI   


Den oversete allergi

Flere og flere herhjemme lider af fødevareallergi, såkaldt intolerans, som skyldes de mange ting, fødevarerne tilsættes. Men ingen gør noget

Med mellemrum skrives og tales der i medierne om allergi. Så godt som hver eneste gang sættes allergi lig med luftvejsallergi og hudgener: høfeber, astma, udslet og så videre.
Ingen tvivl om at denne gruppe mennesker er plagede og har behov for hjælp.
Der er imidlertid en anden form for allergi, der ikke er mindre plagsom: fødemiddelallergi.
Her fokuseres der ofte på mælk og mælkeprodukter generelt.
En tredje, men mindre omtalt, gruppe er de mennesker, der lider af det, der kaldes fødemiddel-intolerance. Sagt på jævnt dansk: vore fødemidler er fyldt med tilsætningsstoffer, som en større og større del af os ikke kan tåle. Her er resultatet mave-tarmsygdomme, luftvejsgener og mange andre gener, som alle skyldes tilsætningsstoffer i føden.
Her står alle de kloge hoveder tilsyneladende magtesløse. Forskningen kommer ingen vegne, lader det til. Modsat de fleste af de førstnævnte allergiformer, er intolerens menneskeskabt. Takket være EU-reglerne vokser antallet og mængden af tilsætningsstoffer, og det er umuligt for et land som Danmark at køre sololøb. Det er jo konkurrenceforvridning, hedder det.
Næppe nogen ingen for forskningen, sundhedssektoren og andre med god vilje til at ændre forholdene kan hamle op med den pengestærke, multinationale fødevareindustri. Herfra lyder meldingen: kunderne ønsker den vare, vi producerer. For at føje spot til skade lyder det fra fabrikanterne, at kunderne jo bare kan orientere sig; alt står oplyst i henhold til gældende regler: anførelse af E-numre.
Hvem kan i indkøbssituationen bruge det til noget? Og selv om man kunne, så er der jo ingen alternative varer på hylderne.
For den, der er ramt af fødemiddelallergi eller -intolerance, er der ingen hjælp at hente. Resultatet kan blive, at flere og flere rammes af de smerter, som intolerens medfører, og måske ender i gruppen af fejlernærede. Når vi ser billeder fra den tredje verden af fejlernærede børn, så rystes vi. Den tilsvarende gruppe herhjemme har ingen interesse. Det er nok bare pjat. Mon ikke der en del hysteri med i spillet? Det er nok psykisk, hedder det.
Der snakkes og snakkes meget, men der sker ikke noget for at imødekomme den situation, der er ved at udvikle sig til en folkesygdom. Mod kapitalinteresserne er kampen forgæves. Eller er den?

Søren Bruun
Kulsviretoften 37
Lyngby


(Læserbrev i Kristeligt Dagblad, den 16. januar 1998)

 
 

 



Allergi og mælkesyrebakterier

Svenske småbørn har færre mælkesyre- og bifidobakterier i tarmfloraen, end småbørn havde for 30 år siden

"Det er påvist, at der er en sammehæng mellem et lavt indhold af visse mælkesyrebakterier og forstyrrelser i tarmfloraen med dårlig mave til følge," skriver Tine Eiby i en artikel i Weekendavisen, (den 3.-9. juli 1998, side 2: "Det skal krible").
Hun fortsætter:
"Med hensyn til allergi er der noget, der tyder på, at nogle allergikere har en betændelsestilstand i tarmen, hvorfor skadelige stoffer lettere trænger ind i vævet. Netop mælkesyrebakterierne er kendt for at kunne danne en beskyttende barriere og dermed gøre tarmvæggen mindre gennemtrængelig.
En svensk undersøgelse har påvist, at svenske småbørn har færre mælkesyre- og bifidobakterier i tarmfloraen, end småbørn havde for 30 år siden. Det har ført til den hypotese, at man her har noget af forklaringen på det stigende antal allergikere, siger Vibeke Rosenfeldt Nielsen [fra Hvidovre Hospital]."
Dansk forskning underbygger således SCD-teorien om yoghurtens gavnlige virkning:
"Jeg plejer at sige, at hvis man forestiller sig, at man har en biograf med ni rækker, og de tre af rækkerne er optaget af naturligt forekommende bakterier, som vi nu engang ikke kan komme af med, så fylder vi op med harmløse bakterier på de resterende seks rækker. På den måde sørger vi for, at de andre ikke får mulighed for at brede sig i biografen," siger afdelingsleder Lone Andersen fra den store danske bioteknologiske virksomhed Christian Hansen A/S til Weekendavisen.

 


 

Ny bog:
"Mad under mistanke"

Kan du tåle det, du spiser?



En test for fødemiddelallergi kan være en god idé, hvis du slås med vedvarende eller tilbagevendende symptomer, som du ikke kan få nogen tilfredsstillende forklaringer på.
Det mener ernæringsterapeut Trine Holm Jensen, der har skrevet en bog om, hvordan man selv kan afsløre, hvad man ikke kan tåle.
"Hvis alle undersøgelser siger, at der ingenting er i vejen, er det oplagt at teste sig selv for fødemiddeloverfølsomhed ved at forsøge sig med at udelukke fødevarer," siger hun til Maiken Christensen fra Alt For Damerne, (nr 27, 2. juli 1998, side 74: "Din mad kan gøre dig syg").
Selv om det er besværligt, så mener hun, at man så vidt muligt skal gøre arbejdet selv:
"Der findes ganske vist forskellige tests, for eksempel blindtests og blodprøver. Men blodprøverne er dyre og giver for mange falsk positive resultater, og blindtestene afslører for få," mener Trine Holm Jensen.
"Og hvis man skal lære at leve med en fødemiddeloverfølsomhed, er det vigtigt, at man har mærket, hvad den pågældende fødevare gør ved en, både når den er der og når den ikke er der."
"Fødemiddeloverfølsomhed er ikke en accepteret diagnose i det traditionelle sundhedssystem. Sandsynligvis fodi det er en reaktion, der er svær at bevise - den er ikke dokumenterbar!" siger Trine Holm Jensen til Alt For Damerne.
På nogle allergiklinikker provokerer man patienterne ved at lade dem indtage et par dråber eller bittesmå bidder af den eller de mistænkte fødevarer. Det er disse tests, der ligger til grund, når lægerne hævder, at kun mellem en halv og to procent af de mennesker, der mener at lide af fødemiddeloverfølsomhed, rent faktisk gør det. Men nogle få dråber eller bidder er ikke nok til at fremkalde en reaktion, mener Trine Holm Jensen og hendes kolleger.
"Biologisk set er vi alle unikke væsener. Og i ethvert menneskes liv er der en rød tråd, som har betydning for vedkommendes helbred - en tråd, som først kommer frem, når folk fortæller om deres liv. Alle ved, hvad der er sket af vigtige ting - positivt såvel som negativt - og de ting skal kædes sammen, hvis man vil have et overblik over årsagen til sine helbredsproblemer," mener Trine Holm Jensen.

"Mad under mistanke - kan du tåle det, du spiser?" er udkommet på forlaget Klitrose, er på 48 sider og koster 78 kroner.
Bogens forfatter, privatpraktisernede ernæringsterapeut, underviser og tidl. sygeplejerske Trine Holm Jensen har tlf 53 54 94 17






Guf til allergibørn

Mellem 7 og 15 procent af alle danske børn lider af fødevareallergi eller fødevareintolerance. Derfor har en gruppe mødre lavet en kogebog til allergibørn: "Godt guf til glade allergibørn".
Bogen indeholder 47 opskrifter på retter, der med fornøjelse kan spises af både allergikeren og - eventuelt med visse tilføjelser - af den øvrige familie. Da det er en børnekogebog, udgør størstedelen af opskrifterne ting, der gør livet sødt og sjovt: guf til børnefødselsdage, udflugter, jul og andre festlige lejligheder.
Bogen indeholder også nyttige tips til allergifamilier, blandt andet hvordan man tyder varedeklarationer, og hvordan man klarer måltider på hotel og restaurant, skriver Trine i Berlingske Tidende 15. juli 1998, 4. sektion, side 5

"Godt guf til glade allergibørn" er udkommet på forlaget Hernov, er på 64 sider og koster 98 kroner.
Bogen er skrevet af Karen Bay Hammershøy, Ina Jakobsen, Susanne Juhl Jensen og Tove Schmidt.


 
   


Sandheder om mælk i føden

Af Ellen Møller, ernærings- og husholdningsøkonom

Det glædede mig at læse artiklen "Mælk er usundt for voksne" i Jyllands-Posten 24. december 1998, skrevet af overlæge ph.d. Svend Lings. Artiklen blev 31. december fulgt op af et kritisk indlæg af landmand agronom Aage Th. Norup Studstrup, som efterlyser dokumentation for mælkens skadelighed.
Da overlægen endnu ikke har svaret, tillader jeg mig hermed at blade mig for at holde liv i debatten.

Mange tåler ikke mælk
Som kostvejleder gennem mere end 10 år har jeg erfaret, at overraskende mange mennesker ikke kan tåle mælk, og at syge mennesker i langt de fleste tilfælde ikke kan få det bedre, før mælk og mælkeprodukter bliver udelukket fra mad og drikke. Jeg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra 1955 og har - indtil for cirka 10 år siden - betragtet mælk og mælkeprodukter som nærmest uerstattelige fødemidler, og i mine to første bøger, som udkom i slutningen af 80'erne, skrev jeg, at jeg ikke ville finde på at fjerne mælkeprodukter fra syge menneskers mad, hvis det på nogen måde kunne undgås.
I mellemtiden har jeg imidlertid haft så mange gode og ov erbevisende erfaringer med kostsammensætninger uden mælk - til stort set alle almindeligt kendte civilisationssygdomme, at jeg må erklære mig ganske enig med Svend Lings. Og den videnskabelige dokumentation, som Aage Th. Norup Studtrup efterlyser, har faktisk foreligget siden i midten af 70'erne. Det drejer sig oven i købet om nobelprisbelønnet biokemisk forskning. Det var de tre forskere Samuelsson, Bergstrøm og Vane, der påviste, at kostens fedtstoffer omdannes til vigtige signalstoffer (prostaglandiner), der stort set styrer alle kroppens funktioner.
Men hvis kroppen mangler de nødvendige biokemiske forudsætninger for at kunne danne de sundshedsfremmende signalstoffer (blandt andet zink, magnesium, B6-, C- og E-vitamin), kan visse fedtstoffer - blandt andet mælkefedt - i stedet omdannes til stoffer, der kan forårsage smerter, betændelser og inflammationer. (Inflammationer er en art kemisk betændelsestilstand - uden bakterier).
Det er jo netop lidelser, der er forbundet med smerter, inflammationer (gigt, fibromyalgi, astma, eksem, med mere) og betændelser, jeg som kostvejleder altid skal tage stilling til. Og gennem de mange års arbejde har den nye viden om feststofferne været et helt basalt grundlag for mine kostvejledninger, der alle er baseret på et grundigt spørgeprogram.

Udvidet kendskab

Takket være de mange spørgsmål og svar har jeg efterhånden fået et udvidet kendskab til sammenhængen mellem krop, kost, sundhed og sygdom.
Derfor har jeg for nylig udgivet en kogebog - uden brug af blandt andet mælkeprodukter - til især folk med ledsmerter og gigt. Men da de reumatiske sygdomme, ifølge mine erfaringer, altid hænger sammen med mave/tarmproblemer - ikke sjældent upåagtede - er sygdomsbilledet som regel forbundet med andre skavanker såsom for eksempel overfølsomhed, allergi, høfeber, overvægt, forstoppelse, psoriasis, med mere.
Og i alle tilfælde er det vigtigt, at blandt andet mælkeprodukter udelades for at opnå et godt resultat.

Dette læserbrev blev trykt i Jyllands-Posten den 22. februar 1999. Gengivet på denne webside med tilladelse fra Ellen Møller, som har skrevet bogen "Spis dig fra ledsmerter, gigt og... - en kogebog", udgivet af forlaget Klitrose, 298 kroner.




 
   


Mistanke mod PVC-blødgørere styrket

En ny dansk undersøgelse styrker mistanken. (Jyllands-Posten 11. november 2000 - side 10)



En ny dansk undersøgelse styrker mistanken om, at phthalater, der bruges til at blødgøre plast, bærer en stor del af skylden for eksplosionen af allergisygdomme i den vestlige verden.
Forskere fra Arbejdsmiljøinstitutter (AMI) har påvist, at plastblødgørere i pvc-produkter kan forstærke udvikling af allergi hos mus - og dermed formentlig også hos mennesker, der er overfølsomme over for eksempelvis husstøvmidler, pollen og dyrehår.
Resultaterne fra AMI understøttes af en ny, norsk undersøgelse, som har sandsynliggjort, at der er en sammenhæng mellem brug af pvc i boliger og udvikling af luftvejsallergi hos småbørn.
Teorien er, at blødgørerne bliver omdannet til de såkaldte monophthalater, når de optages i kroppen. Og det er disse monophthalater, som forskerne på AMI nu vil påvise, er i stand til at forstærke udviklingen af allergi. Det kan ifølge seniorforsker Gunnar Damgård Nielsen fra AMI betyde, at vi må mindske brugen af pvc-gulvbelægning i hjem med børn.
"Hvis allergihyppigheden bliver ved med at stige, får vi et meget stort problem. Fordi netop allergikere og astmatikere er meget følsomme, vil de reagere på helt andre almindelige forekomster som for eksempel kold luft, luftvejsirritanter og anstrengelser. Og det betyder så, at vi skal til at indrette os på, at vi får en række særligt følsomme mennesker på arbejspladserne de kommende år," siger Gunnar Damgård Nielsen.
I dag er der dobbelt så mange allergiske børn som for 20 år siden. Allergi er mistænkt for at være knyttet til den livsstil eller det miljø, der er karakteristisk for lande med et højt udviklingsniveau.
/ritzau/

 
   


Mistanke mod Rentolin

Rentolin smurt på afhøvlede gulve kan give hovedpine, svimmelhed, utilpashed, øjen- og luftvejsirritation, kvalme og hududslet (31-01-2001)

I Arbejdsmiljøbrevkassen skriver kemiingeniør Peter Quistgård - på http://www.bstdanmark.dk/bstdk/brevkasse/brevkasse.htm - at der er diskussion om, hvilke kemikalier i Rentolin, som giver symptomer. Miljøstyrelsen nævner to muligheder:

• Midlet mod skimmel, mug og svampe (kemikaliet dichlofluanid).
I følge Miljøstyrelsen, har de målinger der er foretaget, vist meget lave niveauer i indeklimaet (under 1m g/m3- en milliontedel gram per kubikmeter).
• Organiske opløsningsmidler (terpentin m.v.).
Lige efter påføring af Rentolin kan der opstå høje dampkoncentrationer af opløsningsmidler i luften. Inden for få uger vil denne afdampning dog være meget begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at der selv længe efter påføringen af Rentolin, stadig vil være en lille fordampning, af de mest tungtflygtige oplysningsmidler.

Uanset hvad man vil måle for, vil kemikalierne optræde i meget lave koncentrationer. Dette stiller store krav til målingernes nøjagtighed.
Peter Peter Quistgård henviser til Peter B. Mortensen fra firmaet Miljø-Kemi (http://www.miljo-kemi.dk). De har lavet flere målinger for Rentolin. Normalt laver de luftmålinger for dichlorfluanid og phathalsyreanhydrid. Hvis Rentolin er påført "for nyelig" måler de også for organiske opløsningsmidler. Kemikalierne kan opfanges i støv og tekstiler. Målingen kombineres derfor med en analyse af støv og tekstiler fra lokalet. Den samlede måling med efterfølgende afrapportering og vurdering koster ca. 17.000 kr.

Læs i øvrigt Miljøstyrelsens anbefalinger i forbindelse med brug af produkter til overfladebehandling af træ, f.eks. Rentolin og uddrag fra dommen i én af de 6 prøvesager om Rentolin. Peter Peter Quistgård har desuden tidligere svaret på et spørgsmål om Rentolin i Arbejdsmiljøbrevkassen.



Miljøstyrelsens anbefalinger:
Anbefalinger i forbindelse med brug af produkter til overfladebehandling af træ, f.eks. Rentolin

Danmark Radio's TV1 sendte søndag den 10/5-98 kl 19.20 udsendelsen "I Blind Tillid".
Udsendelsen rejste diskussion om risiko ved brug af et Rentolin-produkt til overfladebehandling af træ. Miljøstyrelsen har efterfølgende været i kontakt med fagfolk for at vurdere udsættelse og de sundhedsmæssige aspekter ved anvendelsen af produktet. Miljøstyrelsen kan på denne baggrund og i samråd med Arbejdsmiljøinstituttet og Statens Byggeforskningsinstitut på nuværende tidspunkt give følgende oplysninger og anbefalinger.

Rentolin og lignende produkter indeholder en blanding af olie og opløsningsmiddel (ofte mineralsk terpentin) og i visse tilfælde en lille mængde aktivt svampemiddel (under 1%). Rentolin Klar indeholder svampemidlet dichlofluanid. Ved påføring trænger produktet ned i træet. Det fordampelige opløsningsmiddel afdamper, og der efterlades en beskyttende olieoverflade. Det er velkendt, at der ved brug af denne type produkter kan opstå høje dampkoncentrationer af opløsningsmiddel i luften. Inden for få uger vil denne afdampning dog være meget begrænset. Svampemidlet trænger ind i træet, men kan over lang tid afgives i små mængder fra overfladen. De direkte målinger, der er foretaget af svampemidler, viser meget lave niveauer i indeklimaet (under 1m g/m3- en milliontedel gram per kubikmeter). Svampemidlet vil efter afdampning kunne binde sig til overflader som støvpartikler, gardiner o.lign.

I udsendelsen og efterfølgende henvendelser til Miljøstyrelsen er det rapporteret, at produktet anvendt på træværk indendørs har medført en række gener såsom hovedpine, svimmelhed, utilpashed, øjen- og luftvejsirritation, kvalme og hududslet. Mange af disse symptomer er velkendte ved brug af organiske opløsningsmidler som f.eks. mineralsk terpentin. En medvirkende årsag til sådanne symptomer kan også være knyttet til dårligt indeklima.

I udsendelsen blev der primært fokuseret på produktets indhold af svampemiddel. Svampemidlet vurderes ud fra de lave koncentrationer, der er målt i indeklimaet, at spille en meget lille rolle for langt de fleste mennesker. Med hensyn til allergiske reaktioner kan det dog ikke udelukkes, at svampemidlet dichlofluanid kan have en effekt, idet stoffet i dyreforsøg har vist at kunne give hudallergi. Miljøstyrelsen har fra en førende allergiekspert fået oplyst, at man i danske hudklinikker ikke har erfaringer med dichlofluanid som allergifremkaldende.
Miljøstyrelsen anbefaler, at man generelt undgår at anvende produkter med højt indhold af opløsningsmidler og svampemidler til indendørs brug. Miljøstyrelsen er i gang med at udarbejde regler, der vil forbyde salg af Rentolin og lignende produkter til indendørs brug.
I tilfælde, hvor Rentolin og lignende produkter har været anvendt indendørs, anbefaler Miljøstyrelsen i samråd med Arbejdsmiljøinstituttet og Statens Byggeforskningsinstitut:

Personer, der har mistanke om, at de har allergiske reaktioner eller andre gener over for produktet bør søge læge. Lægen kan eventuelt henvise til en arbejds- og miljømedicinsk klinik.

Personer, der i dag ikke har gener, men som tidligere har haft gener, som de mener kan have haft sammenhæng med produktet, behøver ikke søge læge.

Træbehandlingen med produktet er af nyere dato (0-3 måneder): ekstra hyppig udluftning og gulvvask.

Træbehandlingen med produktet er ældre end 3 måneder: almindelige indeklimaråd bør følges: hyppig udluftning og gulvvask. (se også "Indeklimaet i boligen" nr 179 fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBI).

Vask af gardiner og andre tekstiler i rummet kan nedbringe støvniveauet.

Det er forbudt at bruge træbeskyttelsesprodukter med indhold af svampemidler til behandling af køkkenborde, idet bordflader behandlet med svampemiddel ikke bør komme i kontakt med levnedsmidler. Rentolin-behandlede køkkenbordplader bør således overfladebehandles eller overdækkes med plast-, laminatplade el.lign., så levnedsmidler ikke kommer i direkte kontakt med dichlofluanid-behandlede flader. Spørg farvehandleren vedrørende egnet overfladebehandling.

TILFØJELSE
Miljø- og energiministeren har siden udarbejdelsen af ovenstående anbefalinger forbudt salg af Rentolin til indendørs brug. Produktet skal nu mærkes med teksten "Kun til udendørs brug". Miljøstyrelsen, august 1998.

(31-01-2001)





"Landbrugs- og mejeribranchen har med succes fået cementeret det indtryk blandt danskerne, at kroppen har godt af mælkefedt. Politikere, underlagt den magtfulde mejeriindustri, sår tvivl om undersøgelser, der påpeger det usunde ved at opfede danskerne med mælk og ost fra barndommen"

- skriver Michael Ulveman i Jyllands-Posten den 12. februar 1999.