allergi      
miljø      
mad-industrien      
sprøjtegifte      
forbrugeroprøret      
gensplejsning      
bakterier      
tilsætningsstoffer      
luftforurening      
hvad er godt?      
dit bidrag      
index      
startsiden      

 

 

 

 
MAD-INDUSTRIEN    


Maskinudbenet kød i pølser og pålæg

Maskinudbenet kød har været til debat mange gange de seneste år. Vil vi forbrugere finde os i, at slagterierne kan stoppe vores pølser og pålæg med den masse, der dannes, når knoglerne med de sidste kødrester fra et dyr knuses og filtreres gennem en si sammen med brusk og sener?
En kyllingepølse kan lovligt laves med 100 procent maskinudbenet kød, mens pølser af okse og svinekød kun må indeholde seks procent. Væmmelsen over dette affaldsprodukt, som det er blevet kaldt, der altså kan udgøre hovedbestanddelen i din madpakke, har fået blandt andre Forbrugerrådet, SF og de Radikale til at kræve produktet forbudt og det bekymrer fjerkræbranchen.
Dansk Slagtefjerkræ har derfor indledt en charmeoffensiv overfor folketingets Fødevareudvalg, som er blevet inviteret til at besøge et fjerkræslagteri og en pølsefabrik. Kontorchef i Dansk Slagtefjerkræ, Christen Terkildsen beskriver hensigten med invitationen, at der er meget store kvalitetsforskelle afhængigt af om maskinudbenet kød kommer fra fjerkræ eller kvæg og derfor skal udvalget se hvordan pølserne produceres og have nogle fakta at bygge deres holdning på. Der gælder det særlige for maskinudbenet kød fra fjerkræ, at der er tale om unge dyr, mellem 35 og 40 dage, og dermed inden der sker en forbening af dyret og det gør en betydelig forskel.
Terkildsen fremhæver at fjerkræ pølser er meget eftertragtede over hele verden, det er således en stor eksportartikel særligt til de muslimske lande, hvor man ikke må spise svinekød.
Man vil lave pølser på denne måde for at få alt kød med på dyret, eksempelvis skulle kødet på halsen være godt, og på denne måde går intet går til spilde; derudover er det er selvfølgelig også billigere!
Og når kunderne efterspørger det hvorfor så ikke producere det og Therkildsen vil i øvrigt også gerne selv spise det.

Referat fra et telefoninterview med Christen Terkildsen, kontorchef i Dansk Slagtefjerkræ, i Hovedkvarteret, DR P3, januar 2000.



Væksthormoner i mælken



Mens EU og Folketinget (i april 1999) diskuterer, om de vil acceptere, at verdenshandelsorganisationen WHO tvinger os europæerne til at fjerne vores forbud mod at importere amerikansk hormonbehandlet bøfkød, så tag lige et kig på denne artikel (på engelsk) om et gensplejset væksthormon, BGH, som amerikanerne giver til 30 procent af deres kvæg, for at få dem til at producere mere mælk. Nu viser det sig bare, at BGH giver bryst- og prostatakræft...