Økologiske frugter og grønsager indeholder flere sygdomsforebyggende stoffer

At dyrkningsforhold har stor betydning for hvordan en frugt eller grønsag kommer til at smage kan næppe komme som en overraskelse for nogen. At bevise denne sammenhæng videnskabeligt har ikke desto mindre krævet snart 10 års forskning på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Institut for Jordbrugsvidenskab. Nu er det omsider slået fast:
"Økologiske frugter og grønsager ikke bare smager og dufter af mere, men indeholder også flere sygdomsforebyggende stoffer end konventionelt dyrkede planter, viser resultater i et stort forskningsprojekt, som Ane Bodil Søgaard, forskningslektor på Landbohøjskolen, er ansvarlig for," skriver Dorte Remar i en fire sider lang artikel i Samvirke, (nr 6, juni 1998, side 6: "Som man sår så høster man").
"I sit projekt har Ane Bodil Søgaard koncentreret sig om at udforske den del af planters næringsstoffer, som kaldes for de sekundære stoffer. Dem vides der meget lidt om i forhold til, hvad vi ved om de primære stoffer: proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler, hvis betydning for ernæring og helbred er veldokumenteret.
Det er de sekundære stoffer, der giver frugter og grønsager farve, duft og smag. En tomat smager af tomat på grund af 250 forskellige sekundærstoffer. (...) Endvidere er der mange af sekundærstofferne, der - i hvert fald i laboratoriet - fungerer som antioxidanter.
Antioxidanter har den egenskab, at de beskytter organismen mod farlige iltforbindelser, de såkaldt "frie radikaler", der dannes i organismens celler under forbrændingen af fødens næringsstoffer, ved rygning og forurening. I følge kræftforskerne hæmmer antioxidanter udvikling af kræft, når de vel at mærke indtages som frugt og grønt og ikke i pilleform."
Artiklen beskriver problemet med den måde, danske landmænd dyrker deres grønsager på:
"Der er en enorm stor sammenhæng mellem kvæstoffet fra kunstgødning og indholdet af de sekundære stoffer. Kvælstoffet har betydning på to områder. Jo mere kvælstof en plante får, jo mere vand kan den optage, og jo svagere bliver koncentrationen af de stoffer, der er i planten. For det andet hæmmer kvælstoffet dannelsen af nogle enzymer, således at syntesen af de sekundære stoffer bliver hæmmet."
I 1950 brugte danske landmænd i gennemsnit 25 kilo kvælstof til at gøde en hektar af sine marker.
I dag bruges seks gange så meget: 150 kilo pr hektar.
På hvede og rapsmarker må landmanden gøde med over 200 kilo kvælstof pr hektar.
"Det er almindeligt antaget, at vi får næringsstoffer nok. Det vil jeg dog sætte spørgsmålstegn ved," siger Ane Bodil Søgaard til Samvirke:
"Både blandt de mere alternativt tænkende og i den progressive del af lægevidenskaben er der flere, der er begyndt at råbe op om, at vi måske har brug for flere vitaminer og mineraler end dem, vi får gennem vores føde.
Af to grunde: Den ene er, at vores føde indeholder mindre, end den har gjort. Den anden er, at vi har mere brug for vitaminer og mineraler end før, fordi vi bliver påvirket af utrolig mange ubehageligheder i det moderne samfund.
De stoffer i planterne, der skal hjælpe os med til at holde os sunde og friske, er antioxidanterne, og dem er der blevet færre af i vores fødevarer.
Og så er vi på den, kan man sige, for vi har større behov for dem, fordi der er pesticider og nitrat i fødevarerne og i grundvandet, fordi ozonlaget bliver tyndere og hverdagen mere stresset, fordi flere ryger mere, og fordi industrien poster en masse nye kemikalier ud i miljøet."

 
 

Landmandens brug af sprøjtemidler

Kun en forbrugerboycot vil kunne stoppe de sprøjtegale landmænd

Bekæmpelsesmidler, der ikke er lovlige i Danmark, men er lovlige i Tyskland, bliver i stort omfang sprøjtet ud på markerne her i landet. Kemikalierne kommer blandt andet ind via den dansk-tyske grænse, for de danske landmænd kører selv til Tyskland for at hente dem, skriver Reuters Bureau den 24. juli 1998.
Når man som landmand står over for en mark med afgrøder af flere hundredetusinde kroners værdi, som bliver angrebet og ødelagt af skadedyr, tænker man - forståeligt nok - mere på at få insekterne effektivt udryddet... og mindre på, hvad de stærke kemikalier og bekæmpelsesmidler senerehen og på længere sigt vil få af betydning for forbrugernes fordøjelsessystemer, immunforsvar og helbred.

Landmændene sprøjter generelt langt mere end det er nødvendigt og sundhedsforsvarligt.
"Høsttiden nærmer sig, og ude på landet får gårdejerne nu besked med vognstang om, at det ikke vil lønne sig at sprøjte med Roundup umiddelbart før høst. Det sker efter den seneste tids kritik af, at landmændene bruger midlet indtil 10 dage inden mejetærskeren sættes i gang," skriver Søndagsavisen i begyndelsen af august 1998.
"Vi har stadigvæk myndighedernes ord for, at sprøjtningen ikke indebærer nogen som helst form for sundhedsrisiko", lyder det så som svar fra viceformand Niels Ilsøe i De Danske Landboforeninger.

Betryggende at tænke på, ikke?

Enhver der har set Roundups effektivitet, behøver hverken videnskabelige beviser eller myndighedernes ord for at forstå, at kemikalierne har direkte indvirkning på både korn og krop. Uanset hvad diverse sundhedsmyndigheder måtte påstå.
Som forbrugere har vi kun ét våben mod kemikalie-landmændene, der - for at få økonomien til at hænge sammen - tilsprøjter og forpester vore fødevarer med giftstoffer: Betal hvad det koster at købe økologisk - og lad kemikalieprodukterne få lov at rådne op i lagerhallerne.
For hvis "sprøjtningen ikke indebærer nogen som helst form for sundhedsrisiko", hvorfor er der så undersøgelser, der viser noget andet?

Sprøjtegifte kan give brystkræft

Prisen for at være sidste led i fødekæde: 200 mikrogram sprøjtegift om dagen

En ny undersøgelse viser, at en større ophobning af pesticider i kroppen kan føre til brystkræft.
Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Odense Universitetshospital og læge Anette Pernille Høyer, der er specialist i brystkræft, har undersøgt blodprøver fra 8.000 kvinder på 20 år og opefter. Undersøgelsen viser, at de kvinder, der har fået brystkræft, havde et højere indhold af pesticider i kroppen.
I Jyllands-Posten står den 10. oktober at læse, at "Undersøgelsen ifølge Kræftens Bekæmpelse kan vende op og ned på eksperternes råd om at spise mere frugt og grønt" - alstå den kampagne, som Fødevaredirektoratet og FDB har kørt om at vi skal spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen ("6 om dagen")
Kræftens Bekæmpelse har måske ikke hørt om økologisk frugt og grønt?
En normaldansker spiser 200 mikrogram sprøjtegifte i maden hver dag, hvilket betegnes som "prisen for at være sidste led i fødekæden fra jord til bord" (af Henrik Dørge i Weekendavisen den 23. oktober 1998.)
For nu at sætte dette tal lidt i perspektiv: EUs grænseværdi for hvad der må være af sprøjtemidler i drikkevandet er 0,1 mikrogram per liter vand.
Levnedsmiddelkontrollens stikprøver har vist, at forekomsten af pesticidforurenede partier af frugt og grønt er stedet voldsomt det seneste år. I 1997 indeholdt næsten halvdelen af alle prøverne pesticidrester.
Det er dog kun 0,0002 procent af den danske produktion af frugt og grønt, der bliver testet.
Følsomheden over for de skadelige kemiske stoffer er størst hos fostre og små børn. Måske påvirkes de ufødte børn af pesticidrester og andre industrikemikalier, før moderen overhovedet ved, at hun er gravid. Det kan føre til uoprettelige skader på centralnervesystemet, hormonsystemet og kønsorganerne, mener forskere fra en lang række forskningsinstitutioner, der den 28. oktober 1998 mødtes til en konference om emnet i København.
(29. oktober 1998)

 

Her er en artikel (på engelsk) om sprøjtegifte og kemikalier i maden i USA og hvad de betyder for amerikanernes sundhedstilstand og allergi.

Nedsat sædkvalitet på grund af kemikalie

Katastrofale følger af brugen af octylfenol i vaskemidler, kosmetik, maling - og sprøjtemidler

Forskere på Rigshospitalet fik i januar 2000 bekræftet en længe andet mistanke: Der er sammenhæng mellem miljøgift og skader på kønscellerne hos fostre. Forskerne påviste, at mindst ét af de såkaldt 'hormonforstyrrende kemikalier', nemlig octylfenol, kan være faligt for den menneskelige forplantning. Stoffet skader især kønscellerne hos hanlige fostre, og opdagelsen formodes derfor at rumme en del af forklaringen på, hvorfor så mange unge mænd i dag får konstateret nedsat sædkvalitet.
Octylfenol tilhører gruppen af alkylfenol-polyethoxylater, som findes i vaskemidler, kosmetik, maling - og sprøjtemidler. Årligt produceres på verdensplan 300.000 ton af dette stof, oplyser Berlingske Tidende.
Leder af forskerholdet, afdelingsleder Anne Grete Byskov, Rigshospitalet, siger til avisen, at de foreløbige resultater af undersøgelsen, der er lavet sammen med forskere fra Odens Universitetshospital, er alarmerende.

Antibiotika til frugt og grøntsager

Antibiotika anvendes ikke blot i landbruget som vækstfremmer eller til behandling af syge dyr. I fire af EUs medlemslande - Holland, Belgien, Spanien og Grækenland - er det tilladt at sprøjte frugt og grønstsager med visse typer antibiotika. Danmark importerer betydelige mængder grønt fra alle fire lande.
(Jyllands-Posten den 15. oktober, 1998)

Hvidløg kan erstatte sprøjtegift

Hvad er det, der er galt med opfindsomheden, når det drejer sig om at finde miljøvenlige måder at holde insekterne væk på?
Igennem fire år har gartnerne ved Marselisborg Slotspark for eksempel sprøjtet parkens roser med hvidløgsolie, og den har vist sig at kunne holde bladlus og spindemider væk.
Olien blev brugt fem gange i løbet af sæsonen, og ifølge distriktsassistent Jens Christian Christensen fra Århus Kommune har hvidløgsolien tilmed den fordel, at den giver roserne en sundere vækst.
Hvis viljen var til stede, er der ingen tvivl om, at kemikalie-sprøjtegiftene helt kunne lægges på hylden.
(Kilde: Fagbladet Grønt Miljø, februar 2000)