allergi      
miljø      
mad-industrien      
sprøjtegifte      
forbrugeroprøret      
gensplejsning      
bakterier      
tilsætningsstoffer      
luftforurening      
hvad er godt?      
dit bidrag      
index      
startsiden      

 

 

 
FORBRUGEROPRØRET   


Eksperter skjuler værdifulde kostråd

Kritik af de danske ernæringseksperter



Hvis man vil have den nyeste viden om, hvordan man forebygger sygdom, er man bedre tjent ved at gå på Internet og læse nyhederne fra CNN, USA Today og Science Daily end at lytte til ernæringsrådgivere som blandt andre Arne Astrup.
Dels har man mulighed for at indhente den nyeste viden om både kosts og kosttilskuds betydning for helbredet, dels bliver tingene ikke fejet ind under tæppet som herhjemme.
Det betyder i praksis, at hvis en videnskablig undersøgelse har vist, at vitamin E styrker ældres immunforsvar, så bliver den viden tilgængelig for offentligheden. Der bliver ikke lagt fingre imellem, selvom pågældende undersøgelse faktisk er med til at konkludere, at den daglige kost kandiderer til skraldespanden.
I Danmark er det lige omvendt.
Her har Arne Astrup og en dominerende gruppe af de hyppigst citerede ernæringseksperter formået at give pressen mundkurv på, så de nyheder, mange kunne have direkte gavn af, ikke bliver offentligt kendt.

Jeg kender ikke motivet men kan blot konstatere, at vi danskere ikke får adgang til den samme information som befolkningen i blandt andet USA, England, Holland og Sverige gør. Vi har fået skyklapper på, og medmindre vi selv piller dem af, ser vi kun i én retning.
I dette land, hvor man som hospitalspatient kan opleve at blive spist af med medisterpølse og brun sovs, (mere om dette emne her: Hospitalsmad som brækmiddel, red.) og hvor en repræsentant fra Ernæringsrådet meget naivt og meget offentligt har postuleret, at unge ikke tager skade af at spise udhulede franskbrød fyldt med flødeboller, burgers, læskedrikke og slik - så længe det kun er nogle år - er jeg endelig nået frem til den konklusion, at de danske ernæringseksperter ikke er rigtigt kloge.
Det kan godt være, at de bryster sig med titler som dr. med., cand. brom. og meget andet, men i betragtning af hvor lidt de i virkeligheden gavner befolkningens sundhed med deres ævl, repræsenterer deres titler ikke engang værdien af det papir, det er skrevet på.

Bjørn Falck Madsen, Fredensborg
 
 
 
 

Forbrugerne tæt på et oprør

Jørn Thulstrup betegner fødevareindustrien som 'forbryderen'


"Forbrugerne er tæt på et oprør", skriver Kiri Kesby i tidsskriftet Indenrigs, juni 1997:
"Forbrugerne vil i de kommende år gøre oprør mod nutidens måde at producere fødevarer på."

"Når vi kommer ind i det næste årtusinde, vil forbrugerne se tilbage på perioden fra 1950erne og frem til nu som en frygtelig vildkat præget af nogle fuldstændigt ulødige fødevarer. Så vil folk sige til sig selv, at nu vil vi tilbage til siden, hvor dyrene blev behandlet ordentligt, hvor markerne ikke blev sprøjtet med kemikalier, og hvor fødevarerne ikke blev pumpet med fedt, vand og farvestoffer", siger direktør Jørn Thulstrup fra Institut for Konjunktur-Analyse til journalisten.
Han betegner fødevareindustrien som 'forbryderen', der konstant har arbejdet på at snyde forbrugerne og har skylden for, at danskernes gennemsnitlige levealder i dag er lavere end i de øvrige civiliserede lande, som vi normalt sammenligner os med.

Artiklen illustreres af et billede af økologiske mejeriprodukter fra Harmonie, med billedteksten: "Økologisk mælk er allerede blevet et salgshit i Danmark. Samme trend ventes fremover at kendetegne alle andre kategorier af fødevarer".

Instituttet har for nyligt udgivet årbogen "Danskerne 1997", der blandt andet beskriver dansernes holdninger til den nuværende fødevareproduktion.

 

Email til DRs Natradio

Subject: Du ligger som du selv har redt
To: natradio@dr.dk
From: mik@inform-bbs.dk (mik aidt)
Date: Wed, 05 Jan 2000 00:48:04

Hej alle derude, godaften natvært og kære madforurenings-debatører,
I den ene ende har vi nogle mennesker, som tjener til dagen og vejen ved at producere mad.
Jo længere maden holder, jo pænere den ser ud, jo skarpere farver den har, jo hurtigere grøntsagerne gror eller kødskinkerne vokser, desto billigere
foderet er... ja, desto flere penge er der til dagen og vejen for producenterne.
Mad er en vare, ligesom maling og tøj er det.
I den anden ende har vi nogle andre mennesker, som gladeligt køber maden - og helst når den er så billig som mulig.
Så... Hvad brokker vi os over?
Vi ligger præcis som vi selv har redt....
Hvis du nu lod være med at købe det sprøjteforgiftede, tilsætningsstof- og hormonspruttende, gensplejsede, bakteriebefængte, allergifremkaldende sprøjt, som ligger i supermarkernes kølediske, og i stedet gik over til helsebutikken på den anden side af gaden og viste med din pengepung, at du var parat til at betale hvad det koster at lave ordentlige råvarer,... hvad var problemet så?
Du kan læse nogle læserbreve og pluk fra pressen om hvad der er galt med vores fødevarer - om sprøjtegifte, tilsætningsstoffer, gensplejsning, bakterier, allergi, med mere - på webadressen:
http://mikaidt.dk/ww
KH Mik - en forhenværende pizzafreak